










10 km vandretur med start ved Ishøj station og slut ved Greve station.
I lægger ud med et kort stykke igennem boligblokke og fortsætter på villaveje mod vandet. I følger Pilestien igennem grønne områder med skønne udsigtspunkter til Jægersø på den ene side og Lille Vejlesø på den anden.
I når til Hundige Strandpark, hvor I kan vælge at gå langs vandet, på “rigtig sti” eller igennem klitterne, indtil I når til Hundige Havnevej, hvor I drejer op mod Greve Marina. Her går I langs Marinaen ad Startstien – og kan igen vælge at gå helt nede ved vandet, i klitter eller på sti.
I går ind i landet ved Greve station. Stien er lidt svær at få øje på fra stranden, så hold øje på kortet, når I nærmer jer …:-)
