Holte-20

20 km gåtur med start og slut ved Holte Station. Ruten går primært gennem skov- og søområder. Ruten starter i Geels Skov og går forbi Holtekollen, hvis top er 50 meter over havets overflade og frem til 1980 blev brugt som skihop-anlæg.

I kommer også forbi bl.a. Søllerød Sø og Høje Sandbjerg – der i klart vejr byder på et af de smukkeste udsigtspunkter i Nordsjælland.

I den nordlige del af Rude Skov kommer I igennem bl.a. den fredede mose, Femsølyng og et område fyldt med småsøer. Ruten slutter med et kortere stræk langs Furesøen og Vejlesø.

OBS! Der kan være enkelte passager, hvor der – afhængigt af vejret op til jeres tur – kan være så vådt, at det er nødvendigt at justere ruten lidt.


Klik på kortet for at se interaktivt kort og hente data på outdooractive.
Bliv sponsor og hjælp os med at få flere ud på tur i den danske natur!

Distance (km)

20.3

Rute tester

Susanne Valentin

Rute er testet den

03/08/2024