20 km gåtur med start og slut ved Aarhus Centralstation. Ruten går bl.a. forbi kulturhuset DOKK1 og Sydhavnen med historiske bygninger og nyt liv – et område af Aarhus, der pt. er under stor udvikling.
Du går langs vandet til Den Uendelige Bro – en cirkelrund badebro og et kunstværk, der strækker sig ud i Aarhus Bugten nedenfor Varna Palæet.
Fra broen følger et langt skovstræk gennem de smukke Marselisborg Skove, herunder Skåde Skov og Thors Skov. I kommer også et smut igennem Marselisborg Dyrehave, hvor du kommer helt tæt på dyr som dådyr, sikaer og vildsvin, der færdes frit i området.
Turen tilbage mod Aarhus Centralstation byder også på skov som Hestehaven og Havreballe skov, før I slutter af med en tur langs Aarhus Å.